Priser

6 ugers afklaringsforløb – 23.400 kr.

Det korte forløb er målrettet borgere, hvor der er behov for en indledende og fokuseret afdækning.

Her arbejder vi med at etablere relation og tryghed, afprøve relevante aktiviteter og begynde at identificere ressourcer, belastningsfaktorer og støttebehov.

Forløbet afsluttes med en skriftlig status og anbefalinger til næste skridt.

8 ugers afklaringsforløb – 31.200 kr.

Otte uger giver mulighed for både afklaring og en begyndende afprøvning af forskellige strategier.

Hvis vi eksempelvis opdager, at borgeren bliver overbelastet efter 90 minutters aktivitet, kan vi ændre rammerne og undersøge, hvad der sker, når arbejdstiden forkortes, pauserne ændres eller opgaverne struktureres anderledes.

Dermed får kommunen ikke kun information om, hvad der ikke fungerer, men også om, hvad der kan fungere.

12 ugers afklarings- og udviklingsforløb – 46.800 kr.

Det længere forløb giver mulighed for en mere grundig afdækning og progression.

Her kan vi arbejde systematisk med forskellige aktiviteter og miljøer, justere støtten undervejs og undersøge, om borgeren gradvist kan opnå større selvstændighed, stabilitet eller aktivitetsniveau.

Det giver samtidig bedre mulighed for at skelne mellem en enkelt god eller dårlig dag og et mere stabilt mønster.

Forløbet afsluttes med en samlet faglig status og konkrete anbefalinger til den videre indsats.

Individuel tilpasning

Ingen mennesker er ens, og derfor skal et standardiseret forløb aldrig blive vigtigere end den enkelte borger.

Forløbets mål, aktiviteter og progression aftales individuelt med borgeren og den relevante samarbejdspartner.

Ved behov for mere end det inkluderede timeantal kan yderligere timer tilkøbes efter aftale til 650 kr. pr. time.

Alle forløb indkludere 5 timers borgertid + 1 times administrativ tid.